Med en brændeovn fra RAIS er det let at være miljøvenlig…

Alle ovne fra RAIS har nemlig miljødata, der er endnu bedre end de krav, som Svanemærket stiller. Lad os kalde det Svanemærket +.

Og alle ovne fra RAIS har et konvektionssystem, som sikrer den rette tilførsel af luft og en høj temperatur under forbrændingen. Flere af ovnene har automatiseret luftregulering.

Men god forbrænding kræver også, at du altid bruger tørt, ubehandlet brænde, tænder op på den rigtige måde og lægger brænde på i passende mængde.

Så læs vores råd om god fyring. Og se filmen Responsible Wood Burning om korrekt optænding og fyring *link*

  • Brændet skal være tørt. Vandindholdet må højst være 20 procent. Så kan ilden få godt fat og hurtigt give god varme og en dejlig ren forbrænding.
  • Ovnen skal varmes op hurtigt. Se betjeningsvejledningen for din ovn og sørg for at tænde korrekt op, så ovnen hurtigt når op på sin arbejdstemperatur.
  • Brug brændestykker, der passer til ovnen. Til de fleste ovne skal brændet være 30-33 centimeter og af en tykkelse på 6-10 cm. Der bør også være luft mellem brændet og væggene i brændkammeret.
  • Fyld ovnen tilpas uden at overfylde, så ilden får magt og også klarer at forbrænde gasserne. Ved god forbrænding kan man stort set hverken se eller lugte røg fra skorstenen.
  • Køb brændet tidligt og arranger en god lagring. Træ kræver tid for at tørre, og en korrekt lufttørring varer op til to år alt efter brændetype og opbevaring. Træet tørrer selv sagt bedst, når det er savet og kløvet. Læg brændet et luftigt og solrigt sted beskyttet mod regn - gerne under et halvtag eller i en såkaldt brændehæk - et skur med tremmesider. Undgå overdækning, der holder på fugten. Tørring af brænde udendørs er næsten altid bedst, fordi der her er tilstrækkelig med luftcirkulation. 
  • Bær gerne brændet ind et par dage før, det skal bruges. Klap eventuelt stykkerne mod hinanden for at efterlade biller og andre smådyr ude, inden stykkerne lægges i kurven.

 

Se evt. flere råd på www.danskbraendesalg.dk

 

Rais - Klar, parat – fyr!

RAIS A/S

Industrivej 20
Vangen
DK-9900 Frederikshavn

Kontakt os

Klik her for at kontakte
RAIS kundeservice

Find forhandler

Klik for at se kort over
vores forhandlere

Inspiration

Inspiration til arkitekter og
fagfolk, kig her

 

This website uses cookies

RAIS uses cookies to make sure we give you the best experience on our website. If you proceed, we assume that you agree to accept all cookies on our websites. Read more

OK